NuMedDamp logo

Er du fyldt 18 år?

Før du kan benytte vores webshop, skal du
bekræfte at du er 18 år eller derover.

FILTER
Varen er lagt i din indkøbskurv
Til indkøbskurven

E-cigaret startsæt

Er du ny indenfor e-cigaretter? Du skal ikke lade dig skræmme af de mange muligheder og det store udvalg, som kan virke svært at overskue. Her i beskrivelsen får du nemlig alle de informationer, du har brug for, når det kommer til e-cigaretter. 

 

Du tror måske, at en e-cigaret er ét enkeltstående produkt, som du køber, og så er det bare den, du bruger. Men sådan er det ikke. Der findes nemlig en lang række udstyr til din e-cigaret som fx tanke, batterier, væske og meget andet forskelligt. Det er alle produkter, der hører med til e-cigaretter. 

 

Det er ikke altid lige nemt at finde rundt på det store marked. Det er nemlig ikke alle produkter der passer sammen, og det er ikke alt tilbehør, du kan bruge til din e-cigaret. Derfor kan du som nybegynder vælge ét af de mange startsæt, som du kan finde her på siden. Med et startsæt er du sikker på at komme godt i gang med at dampe, og du er sikker på, at alle produkterne passer sammen. 

 

Alt om batteriet 

Vi kan starte med batteriet. Det er den første ting, du skal bruge, hvis du skal i gang med at dampe. Du ved naturligvis allerede, hvad et batteri er. Kort sagt, er det en form for opbevaring af strøm, som bliver frigivet til forskellige elektriske apparater. Når man har med e-cigaretter at gøre, så vil batteriet levere strøm til et varmelegeme. Inden i e-cigaretten er der nogle væger, som suger væsken op til varmelegemet. På den måde bliver væsken opvarmet via strømmen, hvilket vil frigive damp fra væsken. Det kan du så inhalere ved hjælp af en e-cigaret, og på den måde vil du få den fulde virkning af at bruge en e-cigaret.

Du kan finde batterierne i mange forskellige variationer. De findes med flere forskellige milliampere timer (mAh), og det siger noget om, hvor lang tid batteriet kan holde på sin strøm, før du skal lade det op igen. Hvis du køber en e-cigaret med et lille batteri på omkring 650 mAh, så vil du kunne bruge din e-cigaret i cirka en halv dag. Du kan også købe et større batteri, så du kan dampe i endnu længere tid per dag. Det afhænger naturligvis også af, hvor meget du bruger din e-cigaret. 

 

Når du undersøger markedet for batterier, så vil du med garanti støde på ego batterier. Det hedder det på grund af den forbindelse det har oppe i toppen, som skal sættes sammen med tanken. Mere om det senere. Ego-forbindelsen er universel, og derfor passer den sammen med alle tanke som også har ego gevind. Når en tank med ego-gevind og et ego batteri skrues sammen, så vil der opstå forbindelse. 

 

Der findes også en anden forbindelse, som hedder 510. Det er den type batteri, som du ofte vil se på MODS. MODS er en forkortelse af et modificeret batteri. På sådan et batteri, kan du indstille strømstyrke og andre ting. Det er et større batteri. 

 

Det skal du vide om tanken og ohm 

Der findes rigtig mange forskellige tanke eller clearomizere, som de også bliver kaldt. Her vil det dog bare blive kaldt for en tank. Det er nemlig det mest logiske i og med, at det er der, hvor væsken skal opbevares. Du kan sammenligne det med tanken på din bil, hvor der bliver opbevaret benzin eller diesel. Inden i tanken sidder der et varmelegeme. Du vil også støde på ord som forstøver, atomizer eller coil, som alle beskriver denne del af e-cigaretten. Det officielle navn er faktisk coil fordi det kommer fra udlandet, som betyder spole. Varmelegemet eller coilen består nemlig af en spole af kantaltråd, som er en særlig metallegering, der er ekstra god til at lede elektricitet. Det gør, at strømmen nemt kan komme op gennem spolen, hvor den opvarmer legemet. 

 

Det er en rigtig god idé at sætte dig ind i hvilken type tank, du skal vælge. Der findes nemlig forskellige materialer, du kan få din tank i. Det er lige fra plastik og rustfritstål til en tank af glas. Grunden til at tankene er lavet i så forskellige typer materialer, er fordi der er nogle bestemte væsker som fx mentol og lakrids, der gennem en længere periode kan ødelægge tanken, hvis den er fremstillet i plastik. Det vil sige, at hvis du elsker at dampe e-væske med mentolsmag, så er det en god idé at du får fat i en tank, der fx er lavet af glas, hvor e-væsken kan blive opbevaret i. 

 

Ohm: Inde i det varmelegeme, som sidder inde i tanken, er der en modstand. Den modstand måler man i ohm. For ikke at blive for teknisk, betyder den modstand blot, hvor let eller svært det er for strømmen at komme igennem systemet. Jo lavere ohm-tallet er, desto lettere er det for strømmen at komme igennem. På den måde vil varmelegemet hurtigere blive varmet op, hvilket i teorien kan give dig mere damp og mere smag. 

 

Gode råd om e-væsken 

Væsken: E-væsken består af to hovedbaser, nemlig propylen glycol og vegetabilsk glycerin. Typisk vil du se, at disse væsker er forkortet med henholdsvis PG og VG. 

• PG: Det er en alkoholbaseret væske, som bruges i flere forskellige ting. Det bruges fx i astmamedicin, fordi det er meget bakteriedræbende i sig selv, fordi det netop er baseret på en alkohol. Det er den væske, som optager de aromastoffer der bliver tilsat til de forskellige smage. Det betyder altså, at hvis du skal dampe lakridssmag, så vil der blive tilsat lakridsessens til din e-væske. Det er PG, der binder disse smage, som bliver frigivet og som du kan smage, når du damper. 

• VG: Det er et stof, der indgår i alle fedtstoffer. Dette stof udvindes fra en sukkeralkohol. Det er netop denne væske der sørger for, at dampen kan blive frigivet, når du tænder din e-cigaret, og fedstoffet bliver opvarmet. Det vil sige, at når du kan se de store hvide dampskyer, som du kan lave med din e-cigaret, så er det på grund af et højt indhold af VG i din e-væske. 

Udover disse to hovedbaser, VG og PG, så findes der også forskellige aromastoffer i e-væsken. Aromaerne er en kæmpe jungle at finde rundt i. Her gælder det om for dig, at du prøver dig frem, for at finde ud af, hvad du egentlig bedst kan lide. 

 

Værd at vide: 

• De fleste væsker tåler ikke sollys 

• Opbevar væsken koldt

• Opbevar væsken tørt 

• Du kan med fordel opbevare væsken i dit køleskab. Hvis du gør det, skal du dog huske at lade væsken stå at trække i stuetemperatur et døgns tid, inden du tager dem i brug 

• E-væsken fuldender i mange tilfælde oplevelsen af at dampe. Det betyder, at du bør sætte dig lige så meget ind i de forskellige e-væsker, som du bør sætte dig ind i forskellige e-cigaretter. Der findes nemlig så mange e-væsker her på siden, som du kan vælge imellem, og de har alle forskellige smage, indhold af nikotin og giver forskellige mængder damp. 

 

Køb samlede pakker 

Hvis du er nybegynder indenfor e-cigaretter, så kan det være svært at finde rundt i det store udvalg. Det er nemlig ikke sikkert, at de produkter du har fået i kikkerten passer sammen og kan fungere i samme helhed. Derfor kan du overveje at købe et samlet startsæt. På den måde er du sikker på, at alle produkterne passer sammen. 

 

Når du skal vælge din startpakke, skal du være opmærksom på flere forskellige dele. Startpakkerne kommer som regel med en tank og et batteri. Du kender allerede til batteriets og tankens funktion, hvis du har læst ovenstående tekst. Udover det, vil du i de fleste startpakker også få en oplader, så din e-cigaret ikke går tør for strøm midt i det hele. 

 

Du skal være opmærksom på, at jo større pakke du vælger, desto mere udstyr vil du få med. Derfor kan du med fordel overveje følgende spørgsmål: 

• Hvor meget skal jeg bruge min e-cigaret? 

• Hvor ofte har jeg mulighed for at lade den op? 

• Hvor mange forkellige e-væsker, har jeg brug for? 

• Skal min e-cigaret være nem at have med på farten? 

• Er det vigtigt for mig, at min e-cigaret er nemt at betjene? 

 

Du skal huske på, at du med stor sandsynlighed ikke kan få e e-cigaret i et startsæt, som lever op til alle dine krav og behov. Derfor bør du overveje nogle få ting, som er vigtigst for dig. Det vigtigste for dig må være at få nogle produkter, som passer sammen så du ikke skal spekulere på det. 

 

Hvis du forsat ikke synes, at du har de bedste forudsætninger for at vælge det rigtige startsæt der opfylder dine krav og behov, så kan du få mere vejledning her på siden. Med et bredt sortiment og flere dybdegående betingelser, kan du med lidt mere læsning få endnu bedre muligheder for at vælge det rigtige startsæt til dig. Husk på, at det hele afhænger af, hvad du foretrækker og hvad du bedst kan lide.

Dankort + VISA/Dankort VISA MasterCard VISA Electron ViaBill MobilePay PayPal American Express Discover E-Check