NuMedDamp logo

Er du fyldt 18 år?

Før du kan benytte vores webshop, skal du
bekræfte at du er 18 år eller derover.

FILTER
Varen er lagt i din indkøbskurv
Til indkøbskurven

Joyetech

Joyetech

Det populære e-cigaretfirma Joyetech er grundlagt i 2007, og allerede i 2008 udkom deres første produkt. Firmaet har hovedkontor i Shenzhen i Guangdong provinsen i Kina og har flere fabrikker rundt i den sydøstlige del af Kina. Med mere end 10 år på bagen har firmaet fået tilegnet sig masser af erfaring og viden. Denne erfaring kombineret med en forståelse for, hvad deres kunder ønsker af deres produkter, har gjort Joyetech til én af de største og bedste producenter af e-cigaretter i verden. Firmaet var desuden de første til at producere et manuelt batteri til de elektroniske cigaretter.

 

 

Tilfredse medarbejdere er det vigtigste

Glade medarbejdere arbejder væsentligt bedre end utilfredse. Dette har Joyetech luret, og derfor går de højt op i at have et åbent arbejdsmiljø med fokus på de ansatte. Den familiære stemning sikrer højere produktivitet. Den venlige atmosfære og et team af individer har banet vejen for firmaets store popularitet. Brandet har da også forstået at udnytte de ansattes evner ved at anerkende talentet, se deres medarbejderes værdi og benytte sig af deres professionelle viden.

Joyetech har samlet sig et stort hold af erfarne udviklere og designere fra hele verden, der hver dag nyder at gå på arbejde for at skabe nye og lækre produkter til deres kundekreds over hele verden. Et miks af ingeniører, designere og produktionsledere sikrer den højst mulige kvalitet af deres produkter.

Med et solidt team af medarbejdere er det heller ikke svært for Joyetech at leve op til ét af deres slogans: ”Customer first, Quality first”. Hos dem betyder både god kundeservice og god kvalitet en del, og det bliver meget nemmere at efterleve, når teamet er glade på arbejdspladsen.

 

 

Hvorfor vælge Joyetech?

Joyetech er et firma, der er i konstant udvikling. De lytter nemlig til forbrugerne og deres forskellige behov for at optimere kvaliteten på deres produkter. Derfor har de også taget PassThroughTechnology (PTT) til sig, der er en feature, som tillader dig at dampe på din e-cigaret, mens denne er til opladning. Dermed vil du på intet tidspunkt opleve en rygetrang, der ikke kan mættes. Masser af research og udvikling af nye teknologier sikrer dig som kunde, at der altid er tænkt grundigt over tingene for at give dig dem bedst mulige oplevelse med din e-cigaret eller tilbehør dertil.

Når dette e-cigaretfirma udvikler nye produkter, tænker de meget over at give kunderne de bedste rammer, så du kan opleve, hvor stor betydning kvalitet og omhyggeligt arbejde har på helheden af din e-cigaret. Derfor sørger Joyetech for at gennemteste alle de materialer, der bliver benyttet i produktionen. De tester blandt andet robustheden på glasset, batteriet og produktet i sin helhed. Når produkterne er færdige, bliver de testet både i hænderne på kyndige medarbejdere samt scannet af en robot.

 

 

Kvaliteten og samarbejder er i fokus

Dette dampmærke har nogle klare retningslinjer for produktionen, der bliver fulgt til punkt og prikke. R&D Managing Director for Joyetech, Brad Li, udtaler sig:

”Joyetech er en af de ledende e-cigaretfabrikanter, og vores motto er ”Details control the whole,” hvilket betyder, at vi håndterer hvert produkt med forsigtighed og præcision for at sikre, at alle detaljer er på plads. Det er vores mission at sikre kvalitet og funktionsdygtighed.”

Tidligt i 2016 startede Joyetech samarbejder med anerkendte laboratorier for research og certificering i EU og USA. Dette har resulteret i, at Joyetechs produktionsfaciliteter har modtaget de højest mulige certifikater for en producent af e-cigaretter. Derudover samarbejder Joyetech med de store spillere VTA, GVSA, SEVIA, IBVTA og BFTG, som alle er forskellige foreninger, der arbejder for bedre vilkår, bedre kvalitet af produkter og et bedre marked for e-cigaretter. Derudover er Joyetech det første firma i verden til at modtage et UL certifikat for e-cigaretter, nemlig deres eGO AIO.

 

 

Joyetech har noget til enhver damper

Hos NuMedDamp.dk fører vi et stort udvalg af produkterne fra Joyetech. Du finder både tanke, mods og hele kits – både som simple sticks eller de mere avancerede kits med box mods. Derudover har vi også et udvalg af tilbehør til nogle af de forskellige kits i form af coils, sleeves til beskyttelse eller ekstra mundstykker. Blandt det store udvalg vil vi gerne fremhæve deres eGO AIO stick, som er et diskret kit til dig, der ønsker en simpel dampoplevelse med din e-cigaret. Da e-cigaretten indbyder til at dampe sub-ohm, får du fyldig damp men dog en oplevelse, der minder om at ryge cigaretter. Joyetech eGO AIO ProBox kittet er perfekt til nybegynderen, da den er utrolig simpel og ikke har de mange, svære indstillinger, som du oplever ved større kits.

Joyetechs slogan ”Joy Life With E Technology” er let at efterleve med de mange produkter, som gør det at dampe til en fornøjelse. Det store udvalg af produkter til enhver anledning, de simple designs og den nemme håndtering er perfekt til dig, der ønsker et overskueligt rygestop uden for meget avanceret teknologi. Er du i tvivl om, hvilket Joyetech produkt der passer til dit behov, kan vi kontaktes på salg@numeddamp.dk eller på tlf. 71993659 (Mandag-fredag kl. 10-14).

Dankort + VISA/Dankort VISA MasterCard VISA Electron ViaBill MobilePay PayPal American Express Discover E-Check