NuMedDamp logo

Er du fyldt 18 år?

Før du kan benytte vores webshop, skal du
bekræfte at du er 18 år eller derover.

FILTER
Varen er lagt i din indkøbskurv
Til indkøbskurven

Byd BURD Delivery velkommen

Oprettet d.

Byd BURD Delivery velkommen

Åh åh, så skete det igen. E-cigaretten løb tør for e-væske, og da der skulle fyldes op, var der ikke mere tilbage. Der er vist ikke mange dampere derude, der ikke kan nikke genkendende til denne situation. Alle muligheder flyver igennem hovedet for, hvor der skal skaffes ny væske, og hvor hurtigt det kan skaffes. Vi hos NuMedDamp forstår udmærket problemstillingen, og vi vil naturligvis gerne hjælpe. Det kan også være, at der netop er lanceret et helt nyt produkt, som du bare MÅ få fingrene i før din kammerat. Vi forstår. Derfor har vi netop åbnet for en helt ny leveringsmetode på webshoppen, som kan hjælpe nogle af vores fantastiske kunder på vej. Byd BURD Delivery velkommen!

 

BURD Delivery er en særlig leveringsform, der på nuværende tidspunkt er tilpasset vores kunder i København og omegn. ”Men hvad betyder det så?”, tænker du sikkert. Det betyder, at bor du i København eller nærområdet*, så kan du bestille varer på vores webshop i hverdagen inden kl. 12 og få det leveret… SAMME AFTEN. Vent, hvad? Ja, du læste rigtigt. Du kan få leveret den manglende e-væske eller det helt nye produkt, som du bare må eje, samme aften*.

 

”Hvad gør jeg så nu?”. Du kan selv tjekke, om dit postnummer hører under denne leveringsform. Du kan naturligvis også bare lave en ordre på vores hjemmeside og se, om du er én af de heldige, der nu kan få leveret samme dag. Du smider blot de ønskede varer i indkøbskurven og taster din adresse. Hvis dit postnummer hører under BURD Delivery, vil denne leveringsmetode dukke op som en valgmulighed, når du skal vælge, hvordan du vil have din pakke leveret. Og så er der ikke andet for end at vente spændt derhjemme på, at pakken dukker op samme aften. Du vil modtage en sms sidst på eftermiddagen om, at din pakke bliver leveret samme dag. Cirka 40 minutter inden levering modtager du en ny sms med status på pakken, live-tracking fra buddet og kontaktinformation til buddet, så du kan sidde i sofaen og følge pakken hele vejen til din dør.

 

Står du i den uheldige situation, at du ikke bor i København eller omegn, er der heldigvis stadig tre andre fragtfirmaer at vælge imellem hos NuMedDamp.dk: GLS, DAO og PostNord. Bestiller du inden kl. 14 på hverdage, pakker vi din ordre og sender den afsted samme dag.

 

 

*BURD Delivery leverer til følgende postnumre: 0-2980 samt 3500, 3520, 3450 og 3460 (Storkøbenhavn, Værløse, Farum, Allerød og Birkerød)

**Leveringen foregår mellem kl. 17.30 og 21.30.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Dankort + VISA/Dankort VISA MasterCard VISA Electron ViaBill MobilePay PayPal American Express Discover E-Check