Indtast venligst din fødselsdag

Før du kan benytte vores shop, skal du bekræfte
at du er 18 år eller derover.

6 råd til damp i bilen

Oprettet d.

6 råd til damp i bilen

Trods dampens stigende popularitet, ser vi stadig rygere på de danske rastepladser, som holder ind til et pit-stop for at få et nikotin-fix. Men er du skiftet til dampen, har du sikkert nydt, at kunne dampe i bilen, mens du tilbagelægger kilometer efter kilometer. For det kan jo ikke lugtes på hverken dig eller bilens interiør.

 

Men der er dog nogle råd, som du måske skulle tænke over fremadrettet. For skal vi løfte en pegefingeren i trafiksikkerhedens navn, så er damp og kørsel ikke en 100% risikofri ting. Når du damper har du dit fokus andetsteds i et kort øjeblik - og er du sub-ohms damper mister du måske endda udsynet i nogle sekunder… Der kan ske meget på 3 sekunder med 80 km/t.

 

Skal du dog alligevel have et sug på din e-cigaret så se med her…

 

Råd #1

Damp ikke med vinduerne lukket.

Når det går derud’a bør du holder vinduet (eller soltaget) på klem, for at dampen kan slippe ud af bilen. Gør du ikke det, vil dampen cirkulere rundt, og forhindre dit udsyn i nogle sekunder.

Derudover sætter dampen sig som et tyndt klæbende lag på ruderne, hvilket kan ses tydeligt på en solskinsdag. Dette er rester fra din damp - eller rettere VG’en - som også lader ruderne dugge nemmere til.

Du vil ikke kunne undgå, at resterne kommer på ruderne, og er det tid til rengøring anbefaler vi en blanding af vand og eddike, som påføres ruderne med en fugtig klud. Dette opløser VG’en og kan eftertørres med et stykke køkkenrulle. Jeg rengør selv ofte min vinduer med denne blanding, da det er stort umuligt at undgå fedtede ruder, når du damper i bilen.

 

Dette gælder også hvis du har dampende passagere i bilen. En pludselig tåge i bilen, kan distrahere dig, så du er uopmærksom i trafikken.

 

Råd #2

Hold ikke mundstykket imod/tæt på dine tænder.

I Danmark kan vi normalt bryste os af nogle særlig gode veje. Men enkelte gange møder vi en ujævn strækning eller et pludselig hul. Sidder du med din metal-damper i munden kan et sådant hurtigt dyk give skader på dine tænder, når mundstykket med stor kraft slår ind på bisserne.

 

Du kan gøre følgende:

· Lad mundstykket hvile på dine læber mens du indhalere.

· Brug et plastik eller gummi mundstykke.

· Tage de asfalterede veje fremfor grusvejene.

 

Råd #3

Placer din e-cigaret indenfor rækkevide.

I bilen har vi sædevarme, køl i handskerum, USB porte og meget andet luksus…. Men beklageligvis var e-cigaretter ikke i tankerne, da din bil blot var nogle streger på et tegnebræt. Og eftersom e-cigaretter kommer i forskellige former og størrelser, er det svært at finde et sted i bilen, hvor din e-cigaret kan stå oprejst.

 

Bruger du et MOD på rejsen, kan du være heldig at en standard smartphone holder kan holde på din damper. Men bruger du en Joyetech AIO lignende e-cigaret ender denne tit med bare at blive smidt i dørlommen, så der skal en jagt i blinde til under kørsel.

 

Ofte er kopholderen indenfor rækkevide, og er du heldig at have denne mellem sæderne kan din e-cigaret stå her. Sætter du et silikon-cover på din damper, undgår du også den glider for meget rundt.

 

Ellers kan du tage et smut forbi din lokale tank, tage en kop kaffe og efterfølgende bruge denne kop, som holder til din e-cigaret i kopholderen (Drik lige kaffen først).

 

Er du kreativ kan du lave din egen holder af skum og placere i kopholderen. Eller bruge en oasis med et perfekt hul til din damper - Wrap den med tape, så den bliver ved med at hole formen.

 

Siden damp er blevet mere og mere populært, kan vi dog håbe på, at bilfabrikanterne opfinder en smart universal holder til os dampere - måske hvor askebægeret var før?

 

Råd #4

Lav et dampsæt specielt til din tid i bilen.

Vi har alle en (måske 2) favoritdampere og vi anbefaler du har en specielt til brug under længere tids kørsel. Her fraråder vi du bruger de kraftige sub-ohm maskiner, udelukkende grundet deres store damp produktion. Damp er godt for helbredet, men knap så godt hvis du ikke kan se ud af forruden.

En Joyetech eGrip II kunne være et godt bud, da den giver en tilpas mængde damp, uden at være overvældende og er en all-in-one løsningn. Samtidig understøtter e-Grip’en pass-through teknologi og kan tilsluttes via USB kablet til din bils USB port og oplade samtidig.

Men inden du efterlader din e-cigaret i bilen, bør du nok fortsætte til råd #5…

 

Råd #5

Efterlad ikke din e-cigaret i bilen.

I lave temperaturer ændrer væsken viskositet og bliver tykkere (Især hvis VG indholdet er højere end 50%). Dette kan give problemer med vattet i din coil, som ikke holder tilstrækkeligt på væsken og derfor vil der opstå lækager.

 

Så kort og godt…. Tag din damper med ind hvis din bil skal holde parkeret natten over. SÅ kan du jo fylde damperen op, og gøre den klar til næste dags køretur.

 

Råd #6

Vis omtanke.

Sidst men ikke mindst råder jeg dig til at vise omtanke, når du damper og kører bil. Sub-ohms dampning under kørsel anbefaler jeg du undlader, grundet den store produktion af damp der forekommer.

Der har allerede været situationer i Danmark hvor Politiet har givet bøder hvis de skønner der er blevet dampet særlig meget under kørsel, som kan være til fare for dig og dine medtrafikanter. Og den økonomiske gevinst ved damp går lidt op i røg (?), hvis du står med en bøde på 1.500 kr i hånden.

 

Go’ tur!

VISA MasterCard VISA Electron ViaBill MobilePay PayPal American Express Discover E-Check