Er du fyldt 18 år?

Før du kan benytte vores webshop, skal du
bekræfte at du er 18 år eller derover.

FILTER
Varen er lagt i din indkøbskurv
Til indkøbskurven

5 gode råd til damp om vinteren

Oprettet d.

5 gode råd til damp om vinteren

Det danske vejr er ofte gråt men dog alligevel på plussiden af 0 rent temperaturmæssigt. Dog rammer vi af og til de frysende minusgrader. Det er er her du som damper skal være ekstra opmærksom på dit dampudstyr.

Kulden kan nemlig påvirke såvel hardware som væske (Det er jo ikke kølervæske, vel?), som kan give en dårlig dampoplevelse - og i værste fald ødelægge din e-cigaret.

 

Inden vi når til de 5 råd, kan vi give et overordnet råd, som måske lyder meget mor-agtigt: Klæd dig varmt på. En god varm jakke, handsker og evt. en hue. Ikke nok med at dette holder dig varm, vil det også hjælpe din e-cigaret til at opretholde en fornuftig temperatur.

 

Råd # 1

Brug en væske, som ikke fryser let.

En dampvæske er en… ja, væske…. Som al anden væske, kan denne derfor fryse hvis den udsættes for kulde. Det betyder ikke, at jeg giver dig forbud mod at tage væske med ud, men du bør vise omtanke til hvilken væske du bruger.

 

Du vil opleve, at al væsken nærmest vælter ud af tanken hvis du damper udendørs i kulde. Dette skyldes, at væsken i tanken er iskold, men du tænder en coil som varmer væsken hurtigt op. Dette varmechok lader den nu opvarmede væske rende gennem vattet og ud i bunden af tanken.

 

En væske med 100% VG bør du dog ikke bruge i frostvejr. 100% VG fryser ved -10 grader. Så jo mere PG du har i din væske, jo mindre risiko er der for du oplever, at din væske fryser.

 

Optimalt bør du bruge en VG50/PG50 væske - hvilket nu vil få sub-ohms damperne op af stolen… For skal jeg være ærlig, så vil jeg fraråde du bruger sub-ohm i frostvejr, såfremt du ved du skal være ude længere tid af gangen (f.eks. hvis du er igang med at sætte spær på en tilbygning).

 

Lad heller ikke din e-cigaret blive ude i bilen natten over, da dette kan skade e-cigaretten når bilen bliver varm igen.

 

En god ide er måske, at få en damper specielt til “vinter” dampning. Her kan jeg anbefale en all-in-one damper som f.eks. Joyetech Penguin.

 

Råd # 2

Hold dit batteri så varmt/tempereret som muligt.

Minus grader er en dræber for alle type produkter med batteri. Har du f.eks. nogensinde bemærket, at din mobil virker til at aflade hurtigere når du er udendørs i kulde?

 

Det samme gælder for batterier i din e-cigaret.

 

Den videnskabelige beskrivelse af dette er, at under normale omstændigheder (f.eks. i din stue, medmindre du bor i en iglo) vil et batteri vil der sker et kemi/energireaktion internt i dit batteri, som fremproducerer den strøm, din damper skal bruge.

Når du prøver det samme i frostvejr, kræver det meget mere energi for at batteri kan lave denne reaktion. Og jo mere energi der skal bruges for at frembringe den strøm du har behov for, jo mere sluges der af batteries kapacitet (bedre kendt som mah). Ikke nok med at batteri løber hurtigere tør, så vil dette også slide på batteriets samlede levetid.

 

For at forhindre dette, bør du opbevare din damper i en inderlomme på din jakke, så den kan udnytte din kropsvarme. Holder du den samtidig i et par handsker når du skal dampe, minimere du risikoen for at din damper bliver for kold. Sørg dog for ikke at bruge et par glatte handsker, så du risikere at tabe din damper.

 

Råd # 3

Prøv en e-juice der giver følelsen af “varme”.

En stor del hvad angår damp er psykologisk. Damp er fremragende som alternativ til cigaretter, fordi det giver dig noget nær samme fornemmelse som de analoge rygepinde. Men du kan også snyde hjernen, ved at dampe en smag der føles “varm”.

 

Her tænker jeg f.eks. på en tyk og fyldig custard/vanilje e-juice. Disse vil ofte føles tunge og mere varme end f.eks. mint/lakrids smage. Prøv bl.a. Crafted Hive Custard eller Blueberry Milkshake.

 

Har du for vane at tage sydpå om sommeren og nyde en tropisk drink ved poolkanten, kan du med god samvittighed også dampe en mere tropisk smag, som f.eks. ananas, mango eller tilsvarende… For det hele går ud på at snyde hjernen.

 

Det er dog vigtigt, at de n e-juice du vælger lever op til råd # 1.

 

Råd # 4

Undgå brug af metal drip tips.

Mange tanke kommer med mundstykker lavet af metal. Men metal og kulde går ikke særlig godt i spænd… Tænk blot på en bestemt filmrolle, hvor en varm tunge på et frossent jernrør får knap så heldige konsekvenser.

Vejen frem her er plastik mundstykker/drip tips… Længere er den ikke….

 

Råd # 5

Overvej din damp-strategi.

Når temperaturen på vores breddegrader overstiger 15 grader, behøver du ikke bekymre dig om de ovennævnte råd. Du kan blive ude så længe du vil og nyde din damp time efter time…

Men når kulden sætter ind bør du planlægge dig ud af det. Det gælder om at din damper i så kort tid som muligt er udsat for frostgraderne.

 

En metode kan være, at gøre dine damppauser så effektive som muligt. Find ud af, hvor mange sug der skal til for at du bliver mættet med din “vinter” damper, så du tilbrigner så lidt tid som muligt udendørs i kulden.

 

Jeg håber ovenstående giver dig en bedre dampoplevelse, når kulden sætter ind i det danske land.

 

Dankort + VISA/Dankort VISA MasterCard VISA Electron ViaBill MobilePay PayPal American Express Discover E-Check